Birgitte Kristensen
Paradisøer (Islands of Eden)
Værket består af et foto af små stykker landskab på hver knap 1 kvm placeret i et kirkerum.
Landskaberne er opbygget af mos, græs, skovsyre og andre vilde planter indsamlet i skoven,
som omgiver (og tidligere var en del af) de Kellerske institutioner.
Værket er en kommentar til kirkens forhold til Paradisets have som noget fjernt, - et sted man
kom hen efter livet på denne jord, hvis man teede sig ret. Med ”Paradisøerne” bringes
’Guds natur’, som findes lige udenfor vores dør, ind i kirkerummet og peger på det skønne og
fantastiske, som en del af det jordiske liv – vores dagligdag.
består af tøj indsamlet hos beboere i Brejning. Tøjet er sirligt lagt sammen og sorteret efter
farve. Værket handler om de helt private (uautoriserede) systemer, vi hver især benytter os
af for at skabe orden omkring os. Normalt sorteres tøj efter type, f.eks. bukser, trøjer og T-shirts
hver for sig, men her er der sat et andet kriterium øverst - farven. Herved bringes en æstetisk
dimension (og dermed en sanselig nydelse) ind i en dagligdags handling. Samtidig har sirligheden
i den måde tøjet er lagt sammen og sorteret på et strejf af noget neurotisk, som igen truer med at
lade et nyt kaos overvinde den tilstræbte orden.
Gerald Procter
Henviser til den uhyggelige proces hvorved Danmark i løbet af seks år er blevet forvandlet fra
fremskredent demokrati til en national-socialistiske stat.
Bag den smukke facade er den farveløse virkelighed af hetz og diskrimination imod anderledes
troende og tænkende, Dansk Folkepartis hetz imod andre kulturer og den bredere befolknings accept af dette.
Henviser til at al vækst består af en væven mellem udenfor og indenfor. Det som allerede er tilstede
og det som kommer udefra, ligesom de Gotiske katedraler, kristendommens højdepunkt, har rødder i Islam.
er inspireret af min opvækst i Sydafrika, hvor bosætterne byggede huse af hvad de kunne finde.
Her blev husets form bestemt af materialerne, modsat moderne arkitektur, hvor materialerne er tilpasset arkitektens ide.
Noget for noget, hvad er det værd? Kan det nytte noget? Alt er til fals. Værdier er noget man har i banken.
Alt vægtes efter omsætning og profitmuligheder.
Vores såkaldte vismænd er alle økonomer. Kan vi som samfund leve med at alt gøres op i penge?
The Society for Nonproductive activity vil udvikle og deltage i alle former for kvalificeret nonprod.
aktivitet. Og kæmpe for den største luksus. De meningsløse aktiviteter, som ikke umiddelbart giver omsætning.
Tomheden som en forløsende effekt.
Gøje Rostrup
Grænsefelt
Feltet mellem indenfor og udenfor er gjort til centrum. Rummet opleves som næsten tomt med ugennemskuelige
fragmenter af spor eller afmærkninger. I en bevægelse rundt om det bliver fragmenterne – kun i et koncentreret øjeblik,
fra en bestemt vinkel – til et helt billede og en besked indefra.
Katja Bjørn Jakobsen
At se
Værket bevæger sig i området mellem skulptur og installation og kræver at du træder ind i
det og gør en kropslig erfaring. Den sorte kasse er skudt ind i rummet og gentager ”indenfor” som et massivt udsagn.
I værket ligger både en begrænsning og en åbning – et paradoks. Mennesket kan i sin angst for at være
udenfor vælge såvel fysisk som mentalt at træde ind i små lukkede rum og miste udsyn.
Men at ophæve det store perspektiv kan imidlertid også skærpe opmærksomheden og koncentrere blikket på detaljen.
Alice Wonder
Balance
Om balancen mellem det indre og det udenfor.
I mit værk er stedet og rummet rammen, som indhegner udtrykket.
Med sprækker, forskudte proportioner, gentagelser, nervepirrende balancer og
skævheder udtrykker installationen en isoleret kvindes mentale tilstand.
Jeg har valgt at tage afsæt i et afgrænset kvindeliv med tanke på, hvordan kvinder
globalt set stadig lever i og på kanten af det indelukkede rum.
Sanne Moe og Lars Vilhelmsen
Brejning Kunstmuseum [ Læsning af kunstarbejde ]
” Når du en dag vil besøge ”Brejning Kunstmuseum” finder du igen Brejning Kirke.
Alt ser ud som det plejer, der er ingen synlige tegn som viser, at kirken som vi kender den,
faktisk har været ”nedlagt” i 5 dage, eller her engang lå Brejnings landsbys første - og sidste– kunstmuseum.
Endog flaget vejrer igen udenfor i rødt og hvidt. Når du går indenfor i kirken viser korset, alteret, døbefonden,
bænkene, lysestagerne, skibet osv., at her hører ”vi” til.
Dette er vores nations og vores kulturs historie. Kunsten er atter tilbage i kunstens egne institutioner,
hvor dèn hører til, kort sagt: landsbyidyllen er genoprettet – så længe det varer. For nok er kunsten væk,
men dèt er den virkelighed ikke som værket forholdt sig til. ”Brejning Kunstmuseum” var kun en smagsprøve på,
hvilke udfordringer, den danske folkekirke og kunstmuseet vil møde i nærmeste fremtid...”
Uddrag fra tekstmateriale af kunstskribent Iben Hofstede, Århus.
Lars L. Hansen
Nature Re-visited
Det var en varm og fugtig dag i august og luften i laboratoriet var tung og kvælende.
Det lille laboratorium var ikke meget større end et værelse i et tredjeklasses hotel og heller ikke mere propert.
Under arbejdet var det blevet græssets tur til at blive underkastet nærmere forskning.
Påvirket af dissonant lyd og stressende lys begyndte græsset at visne.
”Det her ser interessant ud. Meget interessant. Det kan måske føre til noget betydningsfuldt:”
Jan Anker Petersen
I Narcissus Fodspor
I Narscissus’ Fodspor refererer til, at samfundets eksistens er bundet op på myter, samt at myterne altid vil følge os.
Dette installatoriske værk relaterer til det omgivende og arkitektoniske rum, og er tænkt ind i en mytedannelse,
der gennem vandets cirkulation kan aflæses som forsvinding af mennesket på nær fødderne,
Der kan ikke mere ske en spejling, og selvforelskelsen er forsvundet samtidig med at mennesket er korroderet.
Med en kobling til inde/ude indgår baderummet som et uderum, der er taget ind. I et fælles baderum sker en fælles
blottelse i modsætning til individets eget baderum, hvor blottelsen er total jf. Narscissus, der blotter en jeg – stærk symbolik.
Åbent Hus
…
Jacob Brogaard Larsen
2 HAVE & 2 HAVE NOT A PLACE IN THE SUN ¤
Stedspecifik og blivende (sol)terrasse med indskriften:
2 HAVE &
2 HAVE NOT
A PLACE IN
THE SUN ¤
Mål og materialer: 550 x 500cm. Grå og koksgrå kopsten
(10 x 10 x 6cm.)
Iben Toft Nørgård
Cocoon Collapse
