”med andre ord” ordinstallationer på KelleR – CEK,
2005
I
forbindelse med Litteraturfestivalen i Trekantområdet har KelleR - CEK
engageret digteren og billedkunstneren Astrid Gjesing som kurator for og
deltager i en udstilling af ordinstallationer i og omkring KelleR – CEK.
Ordinstallationer
skabes i et krydsfelt mellem litteratur og billedkunst. Traditionelt har man
opfattet: ”Maleriets egenart er dets udfoldelse i farver og rum, hvorimod
poesiens udtrykkes gennem lyd i tid. Sagt med andre ord: Det specielle for det
visuelle kunstmedie er, at det afbilleder former spatialt. For litteraturen er
det en læsning, der foregår temporalt. To vidt forskellige oplevelser er det
derfor også: Billedkunsten opleves i et nu, mens litteratur opleves i et
forløb. Litteraturen opererer med tegn, der kommer efter hinanden i tid,
successivt, og billedkunsten og skulpturen er tegn, der opfattes simultant i
rum.”
I
ordinstallationer kan ordene blive fysiske – visuelle eller hørbare -
billederne fortællende.
Indenfor
billedkunsten, har flere samtidskunstnere interesseret sig for at ophæve det
traditionelle skel. At gestalte rummet i tid og tid i
rummet. Mest internationalt kendte er bl.a. Jenny Holzer og Janet Cardiff.
Endnu har ikke mange danske digtere, ud over Christian Yde Frostholm, der p.t.
arbejder udelukkende computerbaseret, givet bud på dette felt, og derfor er det
naturligt for mig at invitere en række danske visuelle kunstnere, der har
udfordret området.
Kunstnerne
blev inviteret til at arbejde stedsspecifikt, til at
skabe ordinstallationer på stedet og til stedet og i en symposieform at
udveksle tanker og ideer med hinanden og stedet. Og måske indgå i et
samarbejde.
Følgende kunstnere deltager: Elsebeth Jørgensen, Lone Manicus,
Lasse Krog Møller, Tanja Nellemann Poulsen, Camilla Rasborg, Anders Visti,
Astrid Gjesing, gruppen StadtFlur, bestående af Camilla Hedegaard Møller, Jens
Keis Kristensen og Kirse Junge-Stevnsborg.
Astrid Gjesing 2005
Værkfortegnelse
1. Lone Manicus,
Lasse Krog Møller og Anders Visti v/iM7:
MoBiliotek - model for et mobilt bibliotek
Bidragydere: Jørgen Andreasen, Anders Bonnesen,
Jan Bäcklund, Dorthe Bøtker,
Annette Damgaard, Maria Finn, Camilla Berner & Katarina Carlsson, Mogens
Thorbjørn Holm, Ulla Hvejsel, Elsebeth Jørgensen, Barbara Katzin,
Birgitte Kristensen,
Helle
Lorenzen, Pernille Madsen, Lone Manicus, Jørgen
Michaelsen, Lasse Krog Møller, Mogens Otto Nielsen, Mette Robak,
Kristin Falck Saghaug,
Christian Schmidt-Rasmussen, Svend Allan Sørensen, Mikkel Wallentin,
Hans Jørgen Wolff, Meike Zylmann
2. StadtFlur:
GladBy
3. Lasse Krog Møller:
”En
omsiggribende feltundersøgelse af et stykke af den sydlige side af Vejle fjord,
nærmere bestemt et afgrænset område der i tidligere tid har dannet rammet om et
delvist isoleret samfund; de Kellerske Institutioner.
v/ Samlingens afd.: ufft. (Samlingens afdeling f.
fortsatte og utrættelige feltundersøgelser af udvalgte områder).”
4. Lone Manicus:
Dagens Ord
5. Astrid Gjesing:
”glemslens alfabet II”
6. Tanja Nellemann
Poulsen:
Resten - med andre ord
De tiloversblevne i en netværkskultur
7. Elsebeth Jørgensen:
”Jeg Pakker Mit Bibliotek Ud II:
Loven Om Den Gode Nabo”
8. Camilla Rasborg:
NOGET = (GODT FOR) NOGET
Lone Manicus,
Lasse Krog Møller, og Anders Visti v/iM7
MoBiliotek - model for et mobilt bibliotek
bibliotek subst.: -et,
plur.: –er: bogsamling han ejer et omfattende b.; sammenhængende
række af skrifter, især i bogtitler Gyldendals B.; værelse, bygning, der
rummer en bogsamling godsejeren opholder sig i biblioteket; jeg har lånt
bogen på biblioteket – [fra græsk bibliotheke
af biblion lille bog, se bibel, og
theke opbevaringssted, jf. fx apotek,
glyptotek]
mo’bil adj.: ntr.
–t: rørig mobile hærenheder; en m. ældre
herre – syn.: bevægelig – [gennem fransk fra latin mobilis
bevægelig, afl. af movere
bevæge; jf. bil I, mobilisere, movere, møbel]
mobiliotek subst.: -et, plur.: –er ; et bevægeligt el. omformeligt bibliotek. Tidligste eks. på m. er den
græske vejarbejder Holddaffastos,
der opbyggede et transportabelt håndbibliotek indeholdende en lang række
uundværlige værker, der samtidigt lod sig transportere v. hj.
af en hjulkonstruktion. Et m. er kendetegnet ved at kunne antage hvilken som
helst udformning og indhold som man kan forestille sig. –
[fra græsk bibliotheke,
se bibliotek. og gennem fransk
fra latin mobilis,
se mo’bil]
Hvad
kan et mobiliotek indeholde? Hvordan kan det struktureres?
Hvad er et bibliotek?
En
samling af vores viden om os selv? En afspejling af vores kulturelle
selvforståelse? Hvad kan man forestille sig at et bibliotek skal kunne? Findes
der alternative måder/ indgangsvinkler at opbygge et bibliotek på?
”Universet
(som andre kalder Biblioteket) består af et ubestemt, og måske uendeligt antal,
hexagonale gallerier, med vældige ventilationsskakter
i midten omkranset af små lave gelændere. Fra hver hexagon
ser man, så langt øjet rækker…. (…) Da det blev bekendtgjort,
at Biblioteket omfattede alle bøger, var det første indtryk en overstrømmende
lykkefølelse. Alle mennesker følte sig som herrer over en urørt, hemmelig skat.
Der var ikke det personlige eller almene problem, hvis veltalende løsning ikke
eksisterende: i én eller anden hexagon. Universet var
retfærdiggjort, universet antog pludselig håbets grænseløse dimensioner.”
Jorge
Luis Borges:
Biblioteket
i Babel.
Vi
samler bidrag fra alle, der gerne vil bidrage med overvejelser og udkast i form
af enten tekst, billedbidrag, fysiske tredimensionelle bidrag. - eller bidrag i
et hvilket som helst medie og vi forestiller os at projektets præsentationsform
skal være en fleksibel rumlig konstruktion, der opbygges i udstillingsrummet.
Efter
udstillingen er det planen at samle projektet i en bogudgivelse.
Projektet
er iværksat som et samarbejdsprojekt af de ti deltagere i udstillingen ”med
andre ord”
Gruppen StadtFlur
GladBy
StadtFlur har i samarbejde med TV-Glad
- verdens første tv-station
for og med udviklingshæmmede - skabt TV-produktionen GladBy.
Tidligere er mange udviklingshæmmede blevet placeret langt væk fra større
bysamfund, hvilket De Kellerske Institutioner er et
eksempel på. I dag bor
mange udviklingshæmmede i byen. Og med reference til De Kellerske
Institutioners historik giver GladBy et perspektiv på
udviklingshæmmedes
hverdag i og oplevelse af byrummet.
GladBy skildrer i en række korte filmfragmenter,
hvordan udviklingshæmmede
i dag oplever storbyen: Har udviklingshæmmede et særligt blik og sansning
af storbyrummet? Hvilke problemer er forbundet med af afkode
tekstuelle
budskaber i byen? Hvordan finder man rundt, når man f.eks. ikke kan læse?
Hvilke sociale relationer etableres? Og hvordan kommer man med bussen, når
alle nye indtryk distraherer?
Idé & Koncept: StadtFlur, Jens Keis Kristensen, Kirse Junge-Stevnsborg og
Camilla Hedegaard Møller. Producent: TV-Glad/Glad Production 2005
Copyright StadtFlur & TV-Glad,
2005
Medvirkende: Bo Højfjeld, Morten Dyremose, Søren Tim, Jon Bendix Hansen,
Amir Becirovic, Anne Louise
Rasmussen, Nicalai Grzeskowitz,
Peter Wager,
Louise Volstrup Pedersen, Kevin Hamut
Teknik: Kristian Møller, lyd. Lennart Brochdorff
Jensen, lyd. Kaj Oscar
Hammergren, foto. Camilla Hartmann, foto & lyd. Jørgen Pedersen, foto, lyd·
& redigering. Stefan Ahn, redigering
Producer: Jørgen Pedersen
Redaktører: Mikkel Holmbäck, Henrik Marentius
Se www.stadtflur.dk
Lasse Krog Møller
Titel:
”En omsiggribende feltundersøgelse af et stykke af den sydlige side af Vejle
fjord, nærmere bestemt et afgrænset område der i tidligere tid har dannet
rammet om et delvist isoleret samfund; de Kellerske
Institutioner. v/ Samlingens afd.: ufft. (Samlingens
afdeling f. fortsatte og utrættelige feltundersøgelser af udvalgte områder).”
Gennem
en periode har Samlingens afd.: ufft foretaget en
feltundersøgelse i det umiddelbart nærliggende område omkring KelleR - CEK.
Denne feltundersøgelse har haft til hensigt at undersøge og påpege eventuelle særlige
karaktertræk for dette område. Efterhånden som feltarbejdet er skredet frem, er
en mængde fund blevet indbragt til det provisoriske arkiv der er opbygget i
udstillingsrummet. I dette arkiv er de enkelte fund underkastet en nærmere
granskning. Fundene er registeret, undersøgt og beskrevet. Med feltarbejdets
karakter af midlertidighed er der foretaget en løselig installering og
fremvisning af de enkelte fund. Undervejs er der løbende udarbejdet en
feltjournal, der beskriver selve undersøgelsen, de enkelte fund og de
overvejelser arbejdet med feltundersøgelsen har afstedkommet.
Kontakt:
lassekrog@gmail.com
Lone Manicus
Dagens Ord
Udgangspunktet
er at lave et værk, som undersøger om kunsten kan være tilstede
i byrummet på byrummets og reklamens præmisser.
Værket
er bygget op omkring reklamernes spektakulære indslag i det offentlige rum og
om de budskaber der fanger øjet med retorik, billede og eventuelt med en
genkendelig typografi.
Interessen
er den måde hvorpå kombinationen af ord, billede og tekst anvendes til at skabe
opsigtvækkende og overrumplende overskrifter
Værket
her tager udgangspunkt i den tekst, der anvendes af dagspressen i deres
annoncering på "spisesedlerne" for dagens avis.
Gennem
ca. en måned er disse spisesedler blevet indsamlet og derefter manipuleret
Nærlæsningen
vil altså byde på andre muligheder for situationsretorik, når de nu i den
muterede form igen bliver placeret de hos handlende og på de steder, som
reklamerer for disse aviser.
Værkerne
er altså ikke placeret i udstillingen, men vil være tilgængelige for alle, der
færdes i det offentlige rum.
"Spisesedlerne"
udskiftes på vanlig vis hver dag således, at de første sættes op d. 3. - de
sidste d. 7. oktober
Kontakt:
lone.manicus@gmail.com
Astrid Gjesing
”glemslens alfabet II”
Hvis man slår op i Den Store Danske
Encyklopædi under artiklen: glemsel, så er der ingen, kun henvisninger til
erindring og hukommelse.
”skal glemme for hver dag at huske at
glemme det jeg husker og resten glemmer mig… ( ”ord
bog”. Astrid Gjesing, 2002)
at glemme – jeg glemmer – jeg bliver
glemt
glemsel og sorg - den personlige og
den kollektive
Er
der sammenhæng mellem den personlige og den kollektive glemsel?
Den
nødvendige glemsel, som overlevelse. Jeg kan ikke bære hele verdens elendighed
på mig. Jeg er nødt til at glemme, for at kunne fungere, her hvor jeg er. Men
nogen skal holde erindringen i live for at barbariet ikke skal tage over.
Glemslens
pris: når jeg glemmer ubærlige oplevelser, så forsvinder også de gode. Det er
ikke muligt at foretage denne sondring af det dårlige og det gode, da de er
forbundne, kompletterende, ikke hinandens modsætning, men den anden halvdel.
Overgangsritual
– glemsel som del af et overgangsritual. Noget omformes og forsvinder for at en
ny orden kan opstå.
Hvordan
forholder glemsel sig til sorg? Er glemslen sorgens nødvendige bearbejder?
Vi
opfinder de billeder, som vores fantasi kræver og langsomt, med tiden, bliver
det til dét, som var – erindring.
Når
sorg bliver privat bliver den ordløs. Når den bliver ordløs, bliver den
usynlig. Når den bliver usynlig, tager glemslen over.
Kollektiv/offentlig
sorg er synlig (sørgedragt, grædekoner, nekrologer etc.). Synlige ritualer
giver mulighed for at bearbejde sorgen, og dermed mulighed for at kunne forlige
sig med livet og døden.
”glemslens alfabet II ”
sinke
IK = 90 – 75
debil
IK = 75 – 55
imbecil
IK = 55 – 35
idiot
IK = 35 – 0. (kilde: Psykologisk Leksikon. 2. udg. 1980)
Jeg
har skabt en afgrænset installation, der består af "Jorden bærer dit aftryk"
i rød neon og et væv af broderede lommetørklæder med samme tekst, samt 4
forskellige ”initialer”: sinke, debil, imbecil og idiot – alt broderet hvidt på
hvidt.
Disse
”initialer” refererer til klassifikation af åndssvage/evnesvage/psykisk
udviklingshæmmede som traditionelt blev (bliver?) foretaget på baggrund af
intelligensprøver med intelligenskvotient (IK) som inddelingsgrundlag.
Installationens
idé bygger på en synliggørelse af institutionen Keller´s
tidligere beboere, tage dem og deres historie frem af glemslen. Det handler om
stedet, årsagen til dets skabelse og afvikling, samt den nye og totalt
anderledes brug af området, som ikke kan skabes uden netop denne historie.
Kontakt:
astrid@gjesing.org. Se www.gjesing.org
Tanja Nellemann Poulsen
Resten - med andre ord
De tiloversblevne i en netværkskultur
Installationen: Resten - med
andre ord, består af flere sammenstillede dele.
En plakat, der indeholder udklippede ord og tekststykker fra aviser,
der er sat sammen til en slags omvendt trusselsbrev og forstørret op til plakat
størrelse i sort/gul farve. Plakaten bliver hængt op på udstillingen og KelleR
området, Børkop og i Trekantområdets biblioteker. Installeret i et hjørne er et
4x4 meter stort spindelvæv/netværk bestående af avisstimler. På et bord ligger
udskårne ord som publikum kan flytte rundt med.
Både i overskrifter og fortællemåde udgør pressen i den grad en
betydelig magtfaktor i forhold til viderefortælling, kategorisering og konstruktion
af vores opfattelse af virkelighed og hinanden.
Installationen tager fat i KelleRs
historiske kontekst. Der stilles spørgsmålstegn ved hvem de tiloversblevne i en
netværkskultur er og hvordan vi bruger vores relationer i samtiden. Hvor stor
er vores rummelighed i forhold til det afvigende?
På KelleR - CEK vil jeg sidde fra tirsdag d 4. okt. - fredag d. 7.
okt. og klippe nye papirklip, af dagens aviser i et arrangement omkring et bord
med aviser og klippe/skæreredskaber. Her inviteres samtidig de besøgende til
deltagelse.
Kontakt: tanjanellemann@email.dk
Elsebeth Jørgensen
”Jeg Pakker Mit Bibliotek Ud II:
Loven Om Den Gode Nabo”
- ”Hvis du blev spurgt om du ville
forære en bog til din nabo, hvilken bog ville du så vælge fra dit
hjemmebibliotek?”
”Jeg
Pakker Mit Bibliotek Ud II: Loven Om Den Gode Nabo” er et billede på et steds
litterære naboskaber og dets hjemmebiblioteker. Det indeholder visuelle
registreringer fra en gæst, der for en kort stund agerer byttebibliotekar i et
lokalsamfund.
Gennem
lang tid har jeg været optaget af litteraturens fysiske opbevaringsrum og de
udvekslinger mellem mennesker som bøger kan igangsætte.
Til
udstillingen på Trekantområdets Litteraturfestival, 2005, udfører jeg en visuel
kortlægning af stedets hjemmebiblioteker. Det sker på baggrund af små besøg hos
beboerne i og omkring Brejning i ugen op til udstillingsåbningen. Ud fra det
ovennævnte spørgsmål er det ideen at danne et hypotetisk bogbytte
mellem naboer i området. Det sker ved at fotodokumentere bogvalget
til naboen. Som tak modtager deltagerne et fotoværk der er produceret specifik
til situationen. Billederne og bogtitel-indeks fra besøgene i Brejning er til
slut installeret i et tableau i udstillingsbygningen Center for
Eksperimenterende Kunst. Her indgår desuden en plakat på projektet samt et Ex Libris deltagerne har modtaget som bogmærke til byttebogen. På bibliotekerne i Trekantområdet er der
desuden distribueret 1000 postkort og plakater som lånerne kan tage gratis med
sig hjem.
Kontakt:
elsebeth80@hotmail.com
Camilla Rasborg
NOGET = (GODT FOR) NOGET
Tegningerne er
udført på 43 dagssedler i A5 format. Dagssedler bliver normalt brugt indenfor
erhvervslivet til opgørelse af hvilken form for arbejde man har udført og i
hvor lang tid. På hver seddel er der tegnet et bogstav. Tilsammen danner
sedlerne sætningen "bevægelse i langsommere tempo end i
virkeligheden", som er en del-definition af begrebet slowmotion.
Bogstaverne er udført på meget omstændelig vis i form af mønstre, skraveringer og
tegn, og der er brugt de skriveredskaber, som man normalt har på et kontor, som
f.eks. kuglepen, overstregningstusch, lineal m.m. De 5 forskellige elementer
som værket består af: dagssedlerne, måden hvorpå bogstaverne er udført, deres
visuelle udtryk, sætningen der dannes og titlen, danner tilsammen en
kompleksitet, der visuelt og indholdsmæssigt kommenterer forskellige aspekter
omkring tid, (in-)effektivitet, tilstande,
gentagelser etc.
Lambda-print, opklæbet på 3mm PVC, lamineret og med ophængningsmoduler.
Pris
efter aftale
Kontakt:
camillarasborg@hotmail.com
Tlf.:
26 13 29 82